Transaktioner

En transaktion er en kompleks proces, som ofte involverer mange stakeholders. Der vil typisk være en overdrager og en erhverver, men processen og genstanden for transaktionen kan være meget varieret.

Uanset karakteren af transaktionen kræver det særdeles grundig planlægning og styring, der i samspil med effektiv procesledelse integrerer forretningsforståelse med juridisk viden. Målet er gennemførelse af en transaktion og ikke unødig kompleksitet.

Læs nedenfor om nogen af de typer transaktioner, som CO:PLAY kan bistå med.

Vores områder

Investeringer

Antallet af investeringer (af andre end ejerne) i virksomheder er stigende og kan have mange forskellige former og typer af investorer. Investorer kan være brancherelaterede virksomheder, kapitalfonde, business angels eller udbud til offentligheden i form af crowd funding og børsnoteringer.

CO:PLAY rådgiver både danske og udenlandske virksomheder inden for investeringer, herunder venture og seed-investeringer, ejer- og investeringsaftaler, skattemæssige og selskabsretlige forhold. CO:PLAY har et særdeles erfarent team med mange investeringer bag sig - både som repræsentanter for investorer og targets.

Hvis du vil vide mere om investeringer, kan du kontakte Jonas Møllgaard Mikkelsen.

Køb af systemer

For mange virksomheder kan købet af nye systemer være både forretningskritisk, kostbart og forbundet med en høj grad af kompleksitet, når forretningsprocesser skal understøttes af IT.

CO:PLAY har indgående kendskab til IT- og licensforhold, som har stor betydning for virksomheder, der overvejer at købe nyt system. CO:PLAY har et særdeles erfarent team, der blandt andet omfatter fire certificerede IT-advokater.

Hvis du vil vide mere om køb af systemer, kan du kontakte Mandeep Singh Rathour.

Køb og salg af virksomheder (M&A)

Køb og salg af virksomheder er en intensiv proces, som kræver både forretningsmæssig indsigt og en bred vifte af faglige kompetencer. Fra indgåelse af hensigtserklæringer og due diligence til forhandling og udarbejdelse af aftaler er der behov for styring mod transaktionens mål (afdækning af ricisi, pris, timing osv.).

CO:PLAY har bred erfaring med rådgivning af både danske og internationale virksomheder inden for køb og salg af virksomheder - særligt inden for vores fokussektorer teknologi, medier og entertainment.

Hvis du vil vide mere om køb og salg af virksomheder, kan du kontakte Jonas Møllgaard Mikkelsen.

Vores transaktions-team

Har du brug for hjælp i et eller flere af områderne inden for Transaktioner, kan du kontakte en fra vores team:
Maibrit Reynheim Petersen
Stud.merc.jur./Legal Trainee
Mathias Légaré Holm
Advokatfuldmægtig
Kristoffer Rosenquist Kirk
Advokat, CTO
Jonas Møllgaard Mikkelsen
Advokat
Mandeep Singh Rathour
Advokat, CEO
Michael Brandt
Advokat (H)