Om os

Den reelle værdi af juridisk rådgivning skal findes i rådgiverens forståelse af den forretningsmæssige kontekst. Det vil sige vores kunders forretning. Jura har ikke værdi i sig selv.

CO:PLAY har fokus på de områder og brancher, hvor vi har en indgående forretningsmæssig indsigt. Det har vi inden for teknologi, medier og entertainment.

Kombinationen af vores højtspecialiserede fageksperter og kendskab til vores kunders forretning er fundamentet for CO:PLAY. Fundamentet skaber grundlaget for den værdiskabelse for vores kunder, som er vores eksistens. Vores kunders mål bliver vores ledestjerne, og vi spejler os i vores kunders succes. Derfor bliver vores kunders vision vores ambition.

Din vision. Er vores ambition.

Vi har specialister inden for alle essentielle fag-områder

CO:PLAY's rådgivere er specialister inden for de essentielle juridiske fagområder, som er en forudsætning for levering af de værdiskabende ydelser, som er grundlaget for CO:PLAY.

Vores hovedfagområder er følgende:
  • Selskabsret (Investeringer, venturekapital, køb & salg af virksomhed, omstrukturering og ejeraftaler)
  • Kommercielle kontrakter (købs-, salgs- og leveringsbetingelser, samarbejdsaftaler, udviklingsaftaler, joint venture-aftaler, distributions- og handelsagentkontrakter, leverandøraftaler)
  • Compliance (GDPR, finansiel regulering, hvidvask, whistleblower, markedsføringsret)
  • Ansættelsesret (ansættelse, opsigelse, ligestilling, ferie og barsel)
  • Markedsførings-, medie- og forbrugerret (ehandel, markedsføringsret, brugervilkår, samtykke, misligholdelse af aftaler)
  • IT-ret (outsourcing, driftsaftaler, køb af IT-systemer, SaaS-aftaler og udviklingsaftaler)
  • Proces (retssager, tvister, voldgiftssager og fogedsager)
  • Immaterialret (domænetvister, ophavsret, varemærker og personret)
Flere af vores rådgivere er certificerede IT-advokater. Vores rådgivere er vurderet højt i det internationale opslagsværk Legal500.

CO:PLAY betyder samarbejde

Samarbejdet mellem CO:PLAY og vores kunder tager udgangspunkt i simple principper:
  • Vi løser dine reelle behov. Vi skaber ikke tvister eller problemer for advokaternes skyld
  • Vi undlader at påtage os opgaver, hvis vi vurderer, at det ikke skaber værdi for vores kunder
  • Vi involverer os i vores kunders forretning. Kendskab til vores kunders forretning er forudsætningen for værdiskabelse
  • Vi kommunikerer i et forståeligt sprog. Kommunikation og aftaler skal være korte og præcise

CO:PLAY er medlem af forskellige netværk og organisationer. Her er nogle af dem

Vi spejler os i vores kunder.
Mød nogen af vores kunder, som tør tænke anderledes.

Vores digitale ydelser

CO:PLAY er digitale pionerer inden for legal tech. En lang række af de ydelser, som traditionelt har været leveret af rådgivere, kan nu leveres digitaliseret. Typisk bedre og til en lavere pris.

Det betyder, at vores rådgivere kan fokusere på de reelt værdiskabende rådgivningsområder og inden for de områder, hvor den menneskelige CPU er uden for konkurrence.

Vores digitale produkter består dels af tredjepartsprodukter og dels af egenudviklede produkter. Vi tilbyder blandt andet følgende:

CO:WHISTLE er en sikker whistleblower-løsning, så i kan skabe et godt miljø samt overholde et vigtigt lovkrav.
CO:SPACE er vores klientplatform, som giver vores kunder adgang til både standarddokumenter og særligt tilpassede dokumenter til kunderne. CO:SPACE kan løbende generere dokumenter baseret på stamdata i systemet.
CO:DEAL er vores virtuelle datarum til håndtering af due diligence end-to-end.